lørdag, marts 18, 2006

Rojo - nu med memedigger!

TechCrunch » Rojo Gets Relevant

Jeg har længe været en stor fan af den Tag-baserede RSS-reader Rojo. Så stor var min glæde, da jeg så forleden dag, at sitet nu har tilføjet en memedigger funktionalitet. Ligesom man på digg kan digg'e noget, og dermed gøre det mere synligt for andre, og ligesom man på dr.dk/debat har fået en lille anbefalet knap, så kan man nu let klikke og anbefale historier på Rojo med den nye Mojo knap.
Mojo-knappen er endnu et forsøg fra Rojo's side på at tilføje et stærkt socialt element i RSS-readeren. Tag-funktionaliteten i Rojo fungerer rigtig godt for den enkelte bruger, når man skal sortere sine feeds, men muligheden for at tagge den enkelte historie er der ikke rigtig nogen der bruger. For der er ikke rigtig nogen fidus i at skulle udtænke et tag til en nyhedshistorie, man skal jo ikke bruge den igen, formodentlig. Mojo-knappen derimod kræver blot et klik med musen, så har man 'mikrodeltaget'. Jeg vil følge spændt med i hvorvidt det bliver brugt. Lige nu er der ikke så mange brugere der klikker, men mon ikke det langsomt kommer.

Der er også en Rojo-historie på Mashable

- Jens Poder

Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?